I kapitlet udbygges elevernes kendskab til de særlige tal som primtal, sammensatte tal, kvadrattal og potenstal som en praktisk skrivemåde for store tal. Eleverne arbejder desuden med omskrivning mellem decimaltal og brøker samt decimalernes pladsværdi. Derudover arbejdes der med at forkorte brøker mest muligt, omskrivning fra procent til brøk og skelnen mellem minus som et fortegn og som et regnetegn.
Tal (Fase 3)
Eleven kan anvende procent, enkle potenser og pi / Eleven har viden om procentbegrebet, enkle potenser og pi
Regnestrategier (Fase 2)
Eleven kan udvikle metoder til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative hele tal / Eleven har viden om strategier til beregninger med decimaltal, enkle brøker og negative tal
Regnestrategier (Fase 3)
Eleven kan udføre beregninger med procent, herunder med digitale værktøjer / Eleven har viden om strategier til beregninger med procent
Ræsonnement og tankegang (Fase 3)
Eleven kan anvende ræsonnementer til at udvikle og efterprøve hypoteser / Eleven har viden om enkle ræsonnementer knyttet til udvikling og efterprøvning af hypoteser
Kommunikation (Fase 3)
Eleven kan anvende fagord og begreber mundtligt og skriftligt / Eleven har viden om fagord og begreber
1
Jeg skal have viden om primtal og kunne opløse sammensatte tal til primfaktorer
2
Jeg skal have viden om og kunne finde kvadrattal
3
Jeg skal have viden om potenser og kunne omskrive potenser til hele tal
4
Jeg skal kunne skrive, omskrive og regne med store tal skrevet som tierpotenser
5
Jeg skal kunne beskrive decimaltals opbygning samt ordne og omskrive dem til brøk
6
Jeg skal kunne angive brøker med samme størrelse samt forkorte brøker mest muligt
7
Jeg skal kunne addere brøker med forskellig nævner og multiplicere en brøk med et helt tal
8
Jeg skal kunne omskrive mellem procent, brøk og decimaltal
9
Jeg skal kunne udføre procentberegninger med enkle strategier
10
Jeg skal kunne addere, subtrahere og multiplicere hele tal, skelne mellem fortegn og regnetegn samt ræsonnere mig frem til regler for regning med negative tal
Læringsmål 1
1
Jeg giver enkelte eksempler på primtal fx 2, 3, 5 og 13 og omskriver sammensatte tal under 30 til et produkt af primtal.
2
Jeg giver en del eksempler på primtal, begrunder, hvorfor fx 7 er et primtal og 9 ikke er samt omskriver sammensatte tal under 50 til et produkt af primtal.
3
Jeg giver mange eksempler på, primtal, og forklarer forskellen på sammensatte tal og primtal.
Læringsmål 2
1
Jeg tegner kvadrater på ternet papir og finder kvadrattal ved at tælle, hvor mange tern kvadratet består af.
2
Jeg finder frem til de 10 første kvadrattal ved beregning i hovedet og øvrige på lommeregneren.
3
Jeg skiver mange kvadrattal, begrunder, hvorfor fx 25 er et kvadrattal og forklarer, hvorfor kvadrattallenes værdi stiger hurtigt i rækken.
Læringsmål 3
1
Jeg læser potenser og omskriver potenser med lille eksponent og rod til hele tal.
2
Jeg læser potenser med brug af fagord og afgør ved omskrivning til hele tal størrelsen af potenser med eksponenter op til 6.
3
Jeg anvender fagordene potens, rod og eksponent og vurderer størrelsen af potenstal.
Læringsmål 4
1
Jeg omskriver mellem tierpotens, talsymbol og talnavn samt multiplicerer og dividerer med tierpotenser ved omskrivning af potenser til hele tal.
2
Jeg multiplicerer og dividerer tierpotenser.
3
Jeg multiplicerer og dividerer tierpotenser i hovedet og skriver store tal som tal gange tierpotenser.
Læringsmål 5
1
Jeg beskriver decimaltal med to decimaler, sætter decimaltal med samme antal decimaler i rækkefølge og omskriver enkelte decimaltal til brøker eventuelt med støtte i et talhus.
2
Jeg beskriver decimaltal med tre decimaler og sætter decimaltal med forskelligt antal decimaler i rækkefølge ud fra pladsværdier samt omskriver tiendedele, hundrededele og tusindedele til decimaltal.
3
Jeg beskriver og skriver decimaltal ud fra angivelse af pladsværdi og omskriver tiendedele, hundrededele og tusindedele til decimaltal i hovedet og fortsætter systemet til fx titusindedele.
Læringsmål 6
1
Jeg afgør, om brøker er lige store ved sammenligning af visuelle repræsentationer.
2
Jeg skriver forskellige brøker med samme størrelse ved at forlænge og forkorte og forkorter i flere omgange brøker mest muligt.
3
Jeg forkorter og forlænger brøker som et redskab ved beregning og forkorter brøker mest muligt af få omgange eller ved hovedregning.
Læringsmål 7
1
Jeg adderer enkle brøker med støtte i visuelle repræsentationer og multiplicerer enkle brøker med et helt tal med støtte i visuelle repræsentationer.
2
Jeg adderer brøker både med støtte i visuelle repræsentationer og ved at forlænge og forkorte ved hovedregning.
3
Jeg adderer flere brøker ved at forlænge og forkorte brøker ved hovedregning, angiver facit som uforkortelig brøk eller blandet tal og multiplicerer brøker med et helt tal uden hjælpemidler.
Læringsmål 8
1
Jeg omskriver brøk til procent ved at aflæse på procenthjul samt omskriver procent til brøk med hundrededele og dernæst til decimaltal.
2
Jeg omskriver brøk til procent ved brug af både procenthjul.
3
Jeg omskriver brøk til procent ved hovedregning og ræsonnement og omskriver procent direkte til decimaltal.
Læringsmål 9
1
Jeg ræsonnerer mig frem til procentdele fx at 25 % er det samme som at halvere to gange.
2
Jeg ræsonnerer mig frem til procentdele med baggrund i, at procent betyder hundrededele fx at når 100% er 200, så er 1% 2.
3
Jeg regner procentdel af større tal med flere strategier – både ved at ræsonnere mig frem samt ved beregning.
Læringsmål 10
1
Jeg adderer, subtraherer og multiplicerer med to hele etcifrede tal med støtte i tallinjer og udpeger regnetegn og fortegn.
2
Jeg løser regnestykkerne, hvor der indgå flere regnetegn efter hinanden samt formulerer regneregler for multiplikation med negative tal ud fra hop på tallinjer og systematisk opbyggede regnestykker.
3
Jeg adderer og subtraherer med hele tal ved hovedregning, formulerer regler for to ens regnetegn, der står efter hinanden og multiplicerer med alle hele etcifrede negative og positive tal.
