maal_kap3

I kapitlet arbejder eleverne med afrunding til enere og til decimaltal med en, to eller tre decimaler, samt hvor mange decimaler det er hensigtsmæssigt at have med i facit i en given situation. Desuden arbejdes der med elevernes forståelse for pladsværdierne ved addition og subtraktion. Som noget nyt introduceres eleverne for begrebet tværsum i forbindelse med at bestemme, om et tal går op i et andet tal. Der arbejdes desuden med elevernes videreudvikling af metoder til multiplikation og division og potensers rang i regnehierarkiet.